SkinPen – Micro­needling

Hvad er SkinPen Microneedling?

Microneedling er en behandling der hjælper med at forbedre en række hudproblemer som store porer, fine linjer, rynker, slap hud, ar og pigmentforandringer. Behandlingen udføres med SkinPen, en elektrisk enhed, der bruger tynde fine nåle til at skabe små mikroskopiske penetreringer i huden, hvilket stimulerer hudens fibroblaster til at producere kollagen.

Kollagen er et af de vigtigste proteiner for hudens elasticitet og styrke, og det udgør en stor del af bindevævet i huden. Resultaterne opstår gradvist, efterhånden som huden heler og regenererer sig selv.

Behandlingen er målrettet til at kunne behandle følgende:

  • Hudforyngelse
  • Opstramning af huden
  • Store porer
  • Linjer og rynker
  • Grov hudstruktur
  • Træt og trist hud
  • Pigmentering/solskader
  • Ar efter acne
  • Strækmærker
Beauty lounge gult logo

Hvordan virker Microneedling?

Behandlingen skaber et kontrolleret mikrotraume, når de små nåle laver mikro-penetreringer i huden. Dette sætter gang i kroppens helingsproces, hvor fibroblasterne stimuleres til at producere ny kollagen og elastin. Denne proces forbedrer hudens elasticitet og struktur, hvilket reducerer rynker og slap hud.

De mikroskopiske “huller”, der laves i huden, bryder de små kapillærer lige under hudens overflade, hvilket stimulerer produktionen af kollagen og elastin. Denne proces tager cirka 4 uger om at skabe ny kollagen.

Behandlingen kan bruges året rundt på alle hudtyper og af både mænd og kvinder.

Hvor mange behandlinger er nødvendige?

Antallet af behandlinger varierer alt efter den enkelte persons behov. Ved behandling af rynker og ar er det typisk nødvendigt med 4-6 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum.

Du kan ikke få lavet SkinPen Microneedling, hvis..

  • Du er i behandling med blodfortyndende medicin, uden at din læge har godkendt det
  • Du har nedsat immunforsvar, f.eks infektion i kroppen, kemobehandling
  • Du er i behandling for acne
  • Du har Rosacea, eksem eller andre hudsygdomme i behandlingsområdet

Efter behandling med SkinPen Microneedling

Behandlingen kan medføre let ubehag, da nålene skaber et mikro-traume i huden. Efter behandlingen vil huden være rød, varm, tør og stram – lidt som ved en mild solskoldning. Dette aftager typisk i løbet af det første døgn, og de fleste vil opleve, at rødmen næsten er forsvundet dagen efter. Nogle kan også opleve let afskalning.

For at opnå de bedste resultater anbefales det at bruge et specialtilpasset aftercare-sæt, som kan købes i klinikken for 249 kr.

Priser

  • SkinPen Microneedling enkelt behandling
    995 kr.
  • Kurforløb: 4 behandlinger
    3.383 kr.
    Spar 15%
  • Kurforløb: 6 behandlinger
    4.776 kr.
    Spar 20%

Vigtige efterbehandlings­råd

  • Undgå sol og solarium i 2 uger efter behandlingen
  • Der må IKKE bruges kosmetik/hudplejeprodukter andet end foreskrevet af din behandler i de første 48 timer
  • Undgå at dyrke fitness/hård træning, bruge karbad, pool og sauna i de første 48 timer

Afbudsregler

Aflysning af tider skal ske senest 24 timer inden behandlings start, på tlf. 44 84 84 44 eller på mail: heidioerts@icloud.com

Ved afbud på selve dagen, forbeholder vi os ret til at opkræve 50% af behandlingens pris. Ved udeblivelse betales 100% af behandlingens pris.

Kontakt os